Produktsikkerhed kræver både stort overblik og fokus på detaljen
Produktsikkerhed kræver både stort overblik og fokus på detaljen
Virksomheder oplever fra alle sider et stigende krav om at vide, hvad deres produkter indeholder. Og der er ikke noget der tyder på, at den tendens aftager. Det stiller store krav til produktsikkerheden, og ikke mindst til de medarbejdere, der har ansvaret for produktsikkerheden. Det kræver nemlig både overblik og detaljefokus at sikre, at de artikler, man køber hjem, overholder de regler, de skal, ifølge konsulent Lars Wassmann, Mediator A/S.
Helt grundlæggende skal alle artikler, der købes eller sælges i Europa, overholde REACH, EU’s kemikalielovgivning. Og det er ikke uden grund, at den bliver kaldt den strengeste lovgivning i verden. REACH opererer blandt andet med tre lister: Kandidatlisten, der indeholder stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Autorisationslisten med farlige stoffer, der bliver forbudt 1-2 år efter de er havnet på listen, samt Begrænsningslisten med stoffer, der er forbudt i bestemte sammenhænge.
– Når det handler om produktsikkerhed, har vi at gøre med et område, der er så komplekst, at selv et enkelt ord kan have betydning for, om det er den ene eller den anden lovgivning, man skal leve op til. Dertil kommer de løbende ændringer, der kontinuerligt skal sikre dels forsvarligt brug af farlige stoffer med mindst mulig påvirkning af miljø og sundhed og dels, at farlige stoffer erstattes af mindre farlige stoffer. Har man et bredt produktsortiment, kræver det et enormt overblik at tage højde for og ikke mindst implementere ændringerne, fx når et stof bevæger sig fra kandidatlisten til autorisationslisten, forklarer Lars.
Dametasken, der blev til legetøj
En helt særlig disciplin inden for produktsikkerheden er de såkaldte borderline produkter, der af den ene eller den anden grund pludselig træder over i en anden lovgivning. Og her har Lars Wassmann et hav af eksempler, nogle mere underholdende end andre.
– Lovgivningen for legetøj er meget strammere end for mange andre produkter, og der skal ikke meget til, før de skrappe regler træder i kraft. Et af de bedre eksempler var en dametaske, som havde en lille bamse i lynlåsen. Det betød, at tasken kunne betragtes som legetøj, og derfor gjaldt der pludselig nogle meget skrappere regler for, hvad lynlåsen må indeholde, fortæller Lars og fortsætter:
– Det samme gør sig gældende for fx cykler, hvor vi har en særregel i Danmark. Forestil dig, at indkøberen er på messe og ser en cykel i tre forskellige størrelser. Han køber alle tre, men den mindste af dem har så lav sædehøjde, at den pludselig hører under lovgivningen for legetøj i stedet. Selvom der er tale om den samme cykel som de to andre, blot mindre. Det kræver virkelig, at man kender lovstoffet for ikke at komme i klemme.
Conformité Européenne eller China Export
Køber man varer i Kina, er det vigtigt at få den dokumentation, der skal til, for at man overholder reglerne. For bl.a. legetøj, maskiner, elektriske apparater og medicinsk udstyr gælder det, at de skal CE-mærkes som en garanti for, at varen overholder EU-lovgivningen.
– Principielt set er det EU-producenten, der skal sørge for, at der kommer CE-mærke på. Det gælder også, selvom man er importør. I EU-regi er man nemlig producent, selvom man har importeret varen. Derfor gælder det om at få så meget dokumentation som muligt fra leverandøren, for er varen CE-mærket, vil myndighederne se dokumentation, siger Lars og tilføjer:
– Som et ekstra benspænd figurerer der en mærkning, der i mistænkelig grad ligner CE-mærkningen, men som står for China Export. Man skal lige tage et ekstra kig for at se forskel, og heldigvis kan certifikat og testrapport altid slås op hos de store testbureauer, hvis man er i tvivl om ægtheden.
Overskuelige løsningsmodeller
Ifølge Lars’ erfaring handler det om at have et system, der er overskueligt at udarbejde, kontrollere og vedligeholde.
– Alt efter hvilken type virksomhed man driver, er der forskellige løsningsmodeller: Liste over uønskede stoffer, materialespecifikationer, produktspecifikationer og en kombination af materiale- og produktspecifikationer, forklarer Lars og uddyber:
– Producerer man selv artikler, kan man udarbejde en liste over uønskede stoffer, så underproducenterne har styr på, hvilke stoffer, der ikke må forekomme. Listen af uønskede stoffer er nem at udarbejde og kan med fordel deles op på materialer, så det bliver overskueligt for modtageren. En produktspecifikation gør det nemt for leverandører, den er nem at kontrollere, men til gengæld tidskrævende at vedligeholde. Materialespecifikationen indeholder krav til hver enkelt del inden for plastik, tekstil etc. Den er mere kompliceret for leverandørerne, fordi der kommer flere specifikationer pr. produkt. Til gengæld er den god til produkter, der ikke har særlige krav. Den kombinerede materiale- og produktspecifikation er den bedste, hvis man har en standard eller lovgivning, der skal overholdes. Det svære i øvelsen er, at man skal ned i hvert enkelt produkt og vælge ud, hvilke specifikationer, der skal ud til leverandøren.
Et spørgsmål om tolkning
Selvom REACH skal være med til at sikre, at kemilovgivningen er standardiseret over hele Europa, er der stadig meget at være opmærksom på.
– Udover EU-forordningerne findes der også nationale krav. Derfor skal man være opmærksom på, at selvom man overholder et krav i Tyskland, er det ikke sikkert, at man lever op til lovgivningen herhjemme. I Danmark er kravene om ftalat-indhold i fx legetøj nemlig strengere end i Tyskland. Og for at gøre det ekstra udfordrende, kan der være forskel på, hvordan de forskellige lande fortolker EU-forordningerne, slutter Lars.
Har du eller din virksomhed behov for faglig konsulentsparring eller rådgivning om produktsikkerhed, er Mediator altid klar. Kontakt konsulent Lars Wassmann på tlf. 91892000 eller lw@mediator.as for nærmere aftale.