Organiske opløsningsmidler

Hvad er organiske opløsningsmidler?

Et opløsningsmiddel er et stof, som et andet stof kan opløses i. Stoffer, der ligner hinanden, kan opløses i hinanden.

Olie, fedt og andre stoffer, der ikke kan opløses i vand, skal opløses med organiske opløsningsmidler. Organiske opløsningsmidler fordamper let og bruges bl.a. i lak, maling og lim. Der findes mange forskellige opløsningsmidler. Nedenfor er nogle af de hyppigst anvendte nævnt:

  • Aromatiske opløsningsmidler: Xylen og toluen
  • Kulbrintedestillater: Benzin, mineralsk terpentin, petroleum og lugtfri petroleum
  • Alkoholer: Ethanol (alm. sprit), propanol og butanol
  • Ketoner: MEK (methylethylketon, butanon), MIBK (methylisobutylketon), acetone
  • Glykolethere og glykoletheracetater: Cellosolve (ethylglycol), cellosolveacetat (ethylglycolacetat), methoxypropanol og methoxypropylacetat
  • Estre: Ethylacetat, isobutylacetat og butylacetat

 

Sundhedsfarer

Organiske opløsningsmidler kan give alvorlige helbredsskader som fx hjerneskade, skader på nervesystemet og leverskader. Derudover kan de også skade gravide, og påvirke kvinders mulighed for at blive gravide (se afsnittet om Hormonforstyrrende stoffer).

Risikoen for at opløsningsmidlerne giver helbredsskader, øges ved at omgås dem i længere tid uden brug af de fornødne værnemidler. Dog afhænger helbredsskaderne af, hvilke typer af opløsningsmidler man eksponeres for.
Måden, som opløsningsmidlerne optages i kroppen på, afhænger af typen af opløsningsmiddel. Udover de helbredsskader der er nævnt ovenfor, kan opløsningsmidler også nedbryde huden, da de har en affedtende effekt. Dette kan give eksem (se afsnittet om Eksem).

I forbindelse med brugen af organiske opløsningsmidler kan der også opstå ubehag i form af svidende og løbende øjne, svimmelhed, hovedpine, koncentrationsbesvær, beruselse og træthed.
Kodenummeret på opløsningsmidlet kan give en fornemmelse af, om der er fare forbundet med indånding af sundhedsskadelige dampe. NB: Tolkning af kodenummeret har visse begrænsninger (se afsnittet om MAL-kode).

Hvis der er et flammesymbol på opløsningsmidlets fareetikette, fortæller dette også, at produktet er flygtigt, hvilket betyder, at der er en risiko for at indånde dampe (foruden brand- og eksplosionsfare):

 

Gammel mærkning:

F
extremelyflammable
Meget brandfarlig
Mærkning efter CLP-forordning:

GHS02
ghs03

 

Sikkert omgang med opløsningsmidler

Inden brugen af et organisk opløsningsmiddel, bør det undersøges, om opløsningsmidlet kan erstattes af et mindre sundhedsskadeligt alternativ  (se afsnittet om Substitution). Hvis substitution ikke er mulig, minimeres eksponeringen ved brug af værnemidler og/eller forebyggende tiltag ved indretningen af arbejdspladsen (ventilation, udsug m.v.).

Mængden af opløsningsmidler, der må være i luften på en arbejdsplads, er blevet fastsat med grænser af Arbejdstilsynet (se afsnittet om Grænseværdi). Teoretisk set vil opløsningsmidlernes helbredsskadelige effekter kunne undgås, hvis grænserne overholdes. I praksis gælder dette dog ikke altid, fordi der kan være flere forskellige farlige kemikalier i luften på arbejdspladsen. Selvom grænserne for det enkelte kemikalie overholdes, kan de godt være sundhedsskadelige i kombination med hinanden.

Arbejdspladser, som har med opløsningsmidler at gøre, skal indrette arbejdspladsen efter dette ved at sørge for passende ventilation, afskærmning, osv., såfremt der er risiko for indånding af dampe eller hudkontakt med opløsningsmidlerne.
Hvis arbejdspladsens indretning ikke giver tilstrækkelige beskyttelse imod opløsningsmidlerne og deres dampe, skal personlige værnemidler som handsker, beskyttelsesbriller, mm., tages i brug (se afsnittet om Masker, Udsugning og Personlige værnemidler).