Flammepunkt

OBS: Siden bliver ikke længere opdateret

Hvad er et flammepunkt?

Flammepunktet er den laveste temperatur, hvor en brændbar væske afgiver dampe nok til at kunne antændes. Holder man en tændstik hen over en skål med benzin, så antændes dampene. Holder man derimod en tændstik hen over en skål med petroleum, så antændes dampene ikke. Det skyldes, at benzindampe kan antændes ved stuetemperatur, hvorimod petroleumsdampe først antændes, når petroleummen har en temperatur på 45 °C.

 

Flammepunktets betydning for faresymbol og fareklasse?

Leverandørerne af kemiske stoffer bruger flammepunkterne, når de skal afgøre, hvilket af to mulige faresymboler produktet skal bære:

F
extremelyflammable
Meget brandfarlig
Flammepunkt mellem 0 og 21°C
Fx
extremelyflammable
Yderst brandfarlig
Flammepunkt under 0°C

Er flammepunktet mellem 21 °C og 54° C, så klassificeres produktet som ”Brandfarligt” (Risikosætning R10), og denne klassificering kræver ikke et faresymbol.

Ifølge den nye CLP-forordning (se afsnit om CLP) bruges et enkelt farepiktogram til mærkning af brandfarlige kemikalier:

GHS02
ghs03

Klassificeringen af brandfare er noget anderledes i CLP-forordningen sammenlignet med de gamle regler. Nu vurderes kemikaliets kogepunkt nemlig også, når det bestemmes, hvordan det skal klassificeres og mærkes.

Det er altså ikke muligt at overføre de gamle regler til CLP-forordningen. Hvis kogepunktet er kendt, er brandkategorierne som følgende:

Brandkategori Flammepunkt (°C):
H226 (= Kat. 3)
H225 (= Kat. 2)
23 til 60 °C
< 23 °C (flammepunkt) og > 35 °C (kogepunkt)
H224 (= Kat. 1) < 23 °C (flammepunkt) og < 35 °C (kogepunkt)

Leverandørerne bruger desuden flammepunktet til at vurdere, om organiske opløsningsmidler indeholder flygtige stoffer, som kan indåndes og påvirke hjernen samt nervesystemet.

Læs også afsnit om organiske opløsningsmidler, CLP og neurotoksiske stoffer.