Arbejdspladsbrugsanvisninger

OBS: Siderne bliver ikke længere opdateret

På arbejdspladser, hvor der arbejdes med farlige kemiske stoffer eller produkter, skal der findes en arbejdspladsbrugsanvisning.

Hvad er en arbejdspladsbrugsanvisning (APB)?

Brugsanvisningen er en manual eller instruktion om, hvor farligt produktet er og den praktiske samt lokale anvendelse af produktet.
Den praktiske anvendelse er knyttet til, hvordan stoffet generelt skal bruges. Den lokale anvendelse er særlige instruktioner for den konkrete brug af stoffet i de enkelte arbejdsprocesser. Dvs. hvilke værnemidler man skal bruge, hvor værnemidler, nødbruse, inddæmningsmateriale mm. findes, hvilke særlige forholdsregler man skal tage sig, og hvad man gør, hvis der sker uheld.
Fx kan teksten: ”Nye støvmasker fås ved henvendelse til værkføreren” stå i brugsanvisningen. Meningen er altså, at de ansatte ikke selv skal til at vurdere, hvor nye støvmasker fås henne eller hvilke hansker, der skal anvendes, når bestemte kemiske produkter skal bruges.

Fordi arbejdspladsbrugsanvisningen tages frem, når man arbejder med det farlige produkt, er det vigtigt, at den står indenfor rækkevidde. Brugsanvisningerne kan naturligvis også findes elektronisk. Det skal blot være enkelt at få fat i et eksemplar af brugsanvisningen, som fx kan medbringes, hvis man skal på skadestuen efter et uheld. Arbejdspladsbrugsanvisningerne kan være tilgængelige i elektronisk form, når IT er en integreret del af arbejdet for de medarbejdere, der arbejder med de kemiske stoffer og materialer. Medarbejderne skal være instrueret i at bruge IT-systemet og i at finde arbejdspladsbrugsanvisningerne.

 

Hvilke produkter skal have APB?

Der skal udarbejdes brugsanvisninger for alle kemiske stoffer og materialer, som er omfattet af Arbejdstilsynets ”farlighedsbegreb”. Følgende stoffer og materialer er farlige:

  • stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter de regler, der er fastsat af Miljø- og Energiministeriet om klassificering eller CLP-forordningen,
  • stoffer og materialer, der er optaget med en grænseværdi i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for luftforurening med stoffer og materialer,
  • materialer, der indeholder 1 % eller derover (for gasformige materialer 0,2 %) af et stof optaget med en grænseværdi i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for luftforurening med stoffer og materialer,
  • materialer, der indeholder 1 % eller derover, for gasformige materialer 0,2 %, af et stof, der er klassificeret som sundhedsfarligt eller miljøfarligt efter Miljø- og Energiministeriets regler om klassificering,
  • stoffer og materialer, som på grund af deres fysisk-kemiske, kemiske eller toksikologiske egenskaber og den måde, hvorpå disse anvendes eller forekommer på arbejdspladsen, kan indebære en risiko for påvirkning fra stoffer og materialer.

Der skal udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for følgende stoffer og materialer:

  • stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter de regler, der er fastsat af Miljø- og Energiministeriet om klassificering eller CLP-forordningen,
  • stoffer og materialer, der er optaget med en grænseværdi i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for luftforurening med stoffer og materialer.
  • materialer, der indeholder 1 % eller derover (for gasformige materialer 0,2 %) af et stof optaget med en grænseværdi i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for luftforurening med stoffer og materialer.
  • materialer, der indeholder 1 % eller derover, for gasformige materialer 0,2 %, af et stof, der er klassificeret som sundhedsfarligt eller miljøfarligt efter Miljø- og Energiministeriets regler om klassificering,
  • stoffer og materialer der er omfattet af reglerne for arbejde med epoxyharpikser og isocyanater og reglerne med asfaltmaterialer
  • stoffer og materialer, der er forsynet med påskriften ”Leverandørbrugsanvisning kan rekvireres af erhvervsmæssige brugere” eller ”EUH210 – Sikkerhedsdatablad kan på anmodning rekvireres”.

Alle faremærkede produkter skal have en brugsanvisning. Husk at fareklassen ”Brandfarlig” ikke kræver faresymbol. Derudover skal produkter, der indeholder 0,1 % af et stof med en EU-grænseværdi have en arbejdspladsbrugsanvisning.

Eksempler på faresymboler i overensstemmelse med de gamle EU-regler:

Xn
irritant
Sundhedsskadelig
C
c
Ætsende
F
extremelyflammable
Meget brandfarlig

Eksempler på farepiktogrammer i overensstemmelse med de nye GHS-regler (CLP):

GHS08
ghs-zdravi
GHS07
ghs07-exclamation_mark
GHS05
ghs05-corrosion
GHS02
ghs02-50flam__81032

Læs mere om CLP i afsnit om CLP.
Læs mere om Arbejdstilsynet i af snit om Arbejdstilsynet.
Læs mere om grænseværdier i afsnit om grænseværdier.

 

Hvordan skal en APB se ud, og hvilke punkter skal den indeholde?

Som navnet antyder, skal arbejdspladsbrugsanvisninger udarbejdes på arbejdspladsen, og det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at de laves.

Arbejdspladsbrugsanvisninger opbygges af nogle punkter, der beskriver virksomhedens brug af de enkelte produkter. Der stilles ingen krav til brugsanvisningens udformning, brug af bestemte overskrifter og punktvise rækkefølge. Brugsanvisningen skal blot være letforståelig og overskueligt opstillet.

Som grundlag for en arbejdspladsbrugsanvisning anvendes leverandørens sikkerhedsdatablad. Men vær opmærksom på, at lovgivningen ændres løbende, og derfor bør de sikkerhedsdatablade, som anvendes til arbejdspladsbrugsanvisninger, ikke være mere end 2 år gamle.

Arbejdspladsbrugsanvisninger skal indeholde:

  1. Produktets navn, oplysninger om leverandøren, PR-nummer
  2. Produktets indhold af “farlige stoffer”, og hvordan disse stoffer skal klassificeres (efter Miljø- og Energiministeriets regler)
  3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer, herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljøministeriets regler, samt oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmidler
  4. Førstehjælpsforanstaltninger
  5. Brandbekæmpelse
  6. Forholdsregler ved udslip og ved uheld
  7. Håndtering og opbevaring
  8. Eksponeringskontrol: Forebyggende foranstaltninger, personlige værnemidler (hansker, dragt, åndedrætsværn mv.) og oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet samt eventuelt forbud mod alenearbejde
  9. Fysisk-kemiske egenskaber (produktets udseende, lugt, flammepunkt, kogepunkt mv.)
  10. Stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand
  11. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber), herunder oplysninger om eventuelle symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen
  12. Transportoplysninger
  13. Oplysninger om regulering, herunder oplysninger om fx anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder mv.
  14. Andre oplysninger, herunder anvendelsesområder på virksomheden.

En brugsanvisning må ikke indeholde udsagn, der kan give brugerne den opfattelse, at stoffet eller materialet ikke indebærer risiko for mennesker eller miljø. Dette gælder bl.a. angivelser som “ufarlig”, “ugiftig”, “ikke sundhedsskadelig”, “ikke mærkningspligtig”, “testet”, herunder “testet for … (fx allergi)”, “godkendt”, “miljø” og “natur” og sammensætninger heraf.

Brugsanvisningen må heller ikke indeholde udsagn, der signalerer, at et materiale ikke indeholder bestemte stoffer, som kan give en opfattelse af, at produktet er ufarligt.

 

Typer af arbejdspladsbrugsanvisninger

Arbejdspladsbrugsanvisninger kan laves på forskellige måder. De kan være

  • en fuld 16-punkters omskrivning af sikkerhedsdatabladet til lokale forhold
  • sikkerhedsdatablad, hvor der er plads til tilføjelser under de enkelte punkter, suppleret med oplysninger, beregnet til den aktuelle arbejdssituation
  • en samling af relevante Sikkerhedsdatablade plus fx en arbejdsinstruks, der sammenskriver de konkrete forhold, der gør sig gældende ved pågældende arbejde
  • et tillægsskema, som beskriver forholdene på virksomheden, hæftet sammen med et sikkerhedsdatablad

Hvilken model, der er mest velegnet, afhænger af forholdene på arbejdspladsen. Tillægsskema-modellen er tit den mest enkle og tilgængelige måde at lave brugsanvisningen på, hvis man har flere produkter, som ligner hinanden.

Læs mere om sikkerhedsdatablade i afsnit om sikkerhedsdatablad.