Enterokokkers følsomhed overfor klorfrigivende biocider

Hvis hospitalerne vil undgå og bekæmpe udbrud af tarmbakterier af typen enterokokker, er det yderst vigtigt at de overholder kontakttid og koncentration af desinfektionsmidlerne. Der er siden 2012 set en stigning i infektioner af typen enterokokker pådraget på sygehuse. Særligt typen VREfm udgør en særligt stor risiko for patienter, da den ikke kan bekæmpes med antibiotikummet vancomycin grundet resistens. Dette antibiotikum anvendes typisk til at bekæmpe alvorlige infektioner med enterokokker. Ud af alle infektioner med enterokokker udgør VREfm over 10 %, hvilket er et problem ift. bekæmpelse, da der i disse tilfælde skal anvendes andre typer antibiotikum, som har flere bivirkninger end vancomycin.

Et studie om enterokokkers følsomhed overfor klorholdige desinfektionsmidler viste at ved normal brugskoncentration af det klorholdige desinfektionsmiddel var der ikke forskel i dødeligheden mellem VREfm og andre typer af enterokokker. Heller ikke for kontakttiden, dvs. den tid hvor bakterierne skal være udsat for desinfektionsmidlet for at opnå effekt, var der forskel mellem VREfm og andre typer af enterokokker. Dog viste forsøgene, at alle de testede typer af enterokokker kunne tåle relativt høje koncentrationer af det klorholdige desinfektionsmiddel, og samtidig kunne de overleve, hvis den anbefalede kontakttid ikke blev overholdt.

Bakteriernes evne til at overleve udtørring på overflader er kritisk for bakteriernes overlevelse på hospitaler, og det viste sig, at stammernes evne til at overleve udtørring på overflader var stor. Således var det stadig muligt at genfinde levende bakterier efter 27 dages udtørring.