Masker

OBS: Siden bliver ikke længere opdateret

Hvis en proces udvikler støv, danner aerosoler eller frigiver sundhedsskadelige dampe, og det ikke på anden vis er muligt at fjerne forureningen, kan det være nødvendigt at bruge åndedrætsværn.

Masketyper

Åndedrætsværn er et personligt værnemiddel (se afsnit om personlige værnemidler), hvoraf filtrerende og luftforsynet åndedrætsværn er de to gængse typer.

Et filtrerende åndedrætsværn filtrerer den skadelige forurening fra indåndingsluften. Det kan fx være en filtermaske, hvor man selv trækker luften gennem filtret eller en turbomaske, hvor en motor placeret i et bælte trækker luften gennem filtret.

Til et filtrerende åndedrætsværn findes forskellige slags filtre, fx partikelfiltre (P1, P2 og P3), gasfiltre (klasse 1, klasse 2 og klasse 3) og kombinerede støv- og gasfiltre, som man kan bruge, hvis det er nødvendigt at beskytte sig mod både støv og gasser.

Det er alfa og omega, at man ved, hvilke stoffer der er i luften, for at kunne vælge den rigtige type filter.

Leverandører af personlige værnemidler har lister over filtertyper til en lang række kemiske stoffer og materialer, og det er derfor oplagt at tage udgangspunkt i disse lister, når man vælger sit filter.

Luftforsynende åndedrætsværn findes i forskellige slags:

  • Kompressormasker og -hætter. Luften kommer fra en kompressor eller en trykbeholder. Værnet er let, men slangen kan gøre det svært at bevæge sig, når værnet bruges.
  • Trykflaskeapparater. Luften kommer fra en personbåren trykflaske, som giver tidsbegrænset luftforsyning, men god bevægelighed for brugeren.
  • Kredsløbsapparater. Værnet er med komprimeret ilt, hvor brugerens udåndingsluft ledes fra ansigtsmasken ind i et kredsløb, hvor en reguleringspatron fjerner kuldioxid, og ilt tilsættes kredsløbet. Kredsløbsapparater kan være livsfarlige, hvis de ikke bruges korrekt. Det er derfor nødvendigt, at brugeren gennemgår en speciel uddannelse i brugen af dem.
  • Selvsugermaske (med og uden motordrevet blæser). Brugeren trækker vejret gennem en slange, der fører til frisk luft.

Valg af åndedrætsværn

Valget af åndedrætsværn skal altid bygge på arten og koncentrationen af den forurening, man vil beskytte sig imod samt den type arbejde, man skal udføre. Dog må kun CE mærkede masker bruges (se afsnit om CE mærkning).

Luftforsynet åndedrætsværn skal altid vælges, når

  • der er eller kan opstå iltmangel (mindre end 17 % ilt) i indåndingsluften
  • luftforureningen forekommer i høje koncentrationer
  • luftforureningens sammensætning eller koncentration er ukendt
  • der ikke findes et filter, der er egnet til forureningen
  • der ikke kan findes masker, der slutter tæt, fx på grund af skæg, ansigtsform eller briller. Der må da vælges luftforsynede masker med overtryk eller hætter
  • en person på en arbejdsdag skal arbejde mere end 3 timer i alt med åndedrætsværn
  • arbejdet er tungt, så vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig på grund af modstanden i filtret, og filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) ikke kan anvendes
  • det i øvrigt foreskrives i arbejdsmiljølovgivningen.

Filtrerende åndedrætsværn skal vælges, når luftforsynet åndedrætsværn ikke er påkrævet. Det giver nemlig en række fordele, da det vejer mindre, giver brugeren bedre bevægelighed og er typisk en nemmere løsning end det luftforsynede åndedrætsværn. På den anden side beskytter alle typer filtre ikke mod alle typer forurening, filtret har begrænset holdbarhed, det kan belaste vejrtrækningen og man må kun arbejde med et filtrerende åndedrætsværn i op til tre timer ad gangen.