Ny emballageforordning

Hvad betyder det for din virksomhed?

I slutningen af 2022 præsenterede EU-Kommissionen et forslag til en ny emballageforordning, der har til formål at reducere mængden af emballageaffald og øge genanvendelsen af emballage.

Denne forordning er en bindende EU-lov, der gælder direkte i alle medlemslande, hvilket betyder, at danske virksomheder skal være særligt opmærksomme på de nye krav.

Alt emballage er omfattet

Hvad er emballage?

  • En artikel – uanset hvilket materiale den er fremstillet af – der er beregnet til at blive brugt af en erhvervsdrivende til pakning, beskyttelse, håndtering, levering eller præsentation af produkter til en anden erhvervsdrivende eller til en slutbruger.

Vigtige ændringer og krav

  1. Begrænsning af unødvendig emballage: Der vil være skærpede regler for, hvor meget tom plads der må være i emballage, for at forhindre brugen af unødvendig emballage. Tomt rum må max være 50%. 
  2. Øget krav om genanvendt materiale: Fra 2030 skal plastemballager indeholde en minimumsprocent genanvendt materiale, og dette krav bliver endnu skarpere i 2040.
  3. Forbud mod visse engangsemballager: Fra 2030 forbydes brugen af specifikke engangsplastemballager. Det drejer sig f.eks. om de små shampoo flasker, der står på nogle hoteller samt emballage til frugt og grønt.
  4. Genbrug og genopfyldning: Senest i 2027 skal take away caféer og restauranter tillade, at kunderne medbringer egne beholdere til mad og drikke.
  5. Fødevarekontakt: Fra 12. august 2026 må emballage med fødevarekontakt ikke indeholde PFAS.

Hvad betyder det for din virksomhed?

For virksomheder betyder den nye emballageforordning, at der skal tages højde for en række nye krav og standarder. Det er vigtigt at være opdateret på de specifikke regler og sikre, at din emballage lever op til de nye krav om genanvendelighed og kompostering. Derudover skal virksomheder være forberedt på at tilpasse deres emballagepraksis for at undgå unødvendig emballage og overholde de nye miljøstandarder.

Genanvendelig emballage

  • Fabrikanter skal vurdere emballagens genanvendelighed
  • Kriterier kommer senest i 2028 og 2030
  • Kategorier ligner dem, der er i den danske bekendtgørelse.
  • Krav til ydeevne skal overholdes fra 2030 skærpes i 2038.

Komposterbar emballage

  • Komposterbar emballage skal fra 12. februar 2028 designes, så de ikke ødelægger eller påvirker genanvendelighed af affaldsstrømme
  • Fra 12. februar 2028 skal klistermærker på frugt og grønt være komposterbare.

Genbrugsemballage

  • Der er oplistet en række krav, der skal overholdes hvis man vil claime, at en emballage er en genbrugs-emballage
  • Hvis man claimer, at der er tale om genbrugsemballage, skal det dokumenteres i tekniske oplysninger.

Mærkning

  • Senest fra 12. august 2028 skal emballage mærkes med harmoniseret mærke, som angiver materiale sammensætningen
  • Den harmoniserede mærkning skal være på skraldespande
  • Vedtages senest 12. august 2026
  • Komposterbar emballage skal mærkes med:
    • At den kan komposteres
    • At den ikke må hjemme komposteres
    • At den ikke må kastes i naturen
  • Problematiske stoffer skal mærkes digitalt
  • Genbrugsemballage skal mærkes med, at den er genbrugelig
  • Yderligere oplysninger om indsamlingssteder, genbrugssystemer og lignende kan oplyses elektronisk.

Overemballering

  • Salgsemballage fra 12. februar 2028
  • Tomt rum skal være mindst muligt
  • Multipak-, e-handels- og transportemballage fra12. februar 2030
  • Tomt rum må maksimalt være 50%
  • Forbud mod engangs plastemballage.

Genbrugsmål

  • Fra 2030 kommer der krav til, at en del af emballagen skal være genbrugsemballage
  • Minimum 40% transport og salgsemballage skal genbruges.

Har du brug for hjælp?

Hos Mediator er vi klar til at hjælpe din virksomhed med at navigere i de nye regler og sikre, at I er godt rustet til fremtiden. Kontakt os for mere information og rådgivning om, hvordan I bedst kan tilpasse jer den nye emballageforordning.

Kontakt

Har du brug for en rådgiver, er du velkommen til at kontakte os på tlf.
75 54 08 24 eller mail info@mediator.as