Handsker

OBS: Siden bliver ikke længere opdateret

Beskyttelseshandsker kan bruges til beskyttelse imod forskellige kemikalier.

Uanset om hudbelastningen opstår som konsekvens af vådt arbejde, arbejde med allergifremkaldende stoffer eller fra støvudviklende arbejdsprocesser, gælder det om at reducere udsættelsen mest muligt. Derfor bør man undersøge, om de hudbelastende stoffer og processer kan erstattes af mindre farlige stoffer (se afsnit om substitution). Er dette ikke muligt, skal man undersøge, om etablering af procesventilation kan fjerne behovet for beskyttelseshandsker (se afsnit om udsugning). Handskerne tages derfor først i brug, hvis ingen af førnævnte løsninger giver en tilstrækkelig beskyttelse.

 

Handsketyper

Handsker, der skal beskytte mod hudkontakt med kemikalier, skal være lavet af gummi- eller plastmaterialer.
Kemikaliehandsker fås i mange forskellige plast- og gummimaterialer, forskellige tykkelser og med varierende beskyttelsesevner. Nogle handsker er engangshandsker, mens andre kan bruges flere gange. Uanset hvad, er det vigtigt, at de rigtige handsker er til rådighed og at de bruges rigtigt. Det betyder, at handskerne skal være hele, rene og tørre indeni. Derudover må handskerne ikke bruges i længere tid end nødvendigt, og man skal altid bruge en underhandske af bomuld.

Et udpluk af de mest gængse handsketyper er handsker lavet af latexgummi, nitrilgummi og vinyl (PVC).

Latexhandsker er fleksible og behagelige handsker, som giver et godt greb. De giver en rimelig kemikaliebeskyttelse – særligt over for alkoholer og ketoner (fx MEK, MIBK og acetone). Generelt er latexhandsker bedre end handsker lavet af vinylplast (fx PVC-handsker), men de er ikke så gode som nitrilgummihandsker. Det skal også bemærkes, at man kan udvikle allergi over for latex, hvilket er en ulempe ved brugen af handskerne (se afsnit om eksem).

Nitrilgummihandsker er typisk de mest foretrukne handsker ved arbejde med kemikalier. De har en god holdbarhed, styrke og beskyttelsesevne overfor kemikalier. Det er navnligt mod skrappe organiske opløsningsmidler, fx toluen og xylen, at nitrilgummihandsker er mere passende at bruge frem for latexhandsker eller vinylhandsker. Desuden giver nitrilgummihandsker ikke de samme allergiproblemer som latexhandsker.

Vinylhandsker fremstilles af PVC, som giver en god modstandsevne over for lyspåvirkning og forskellige kemikalier, herunder olie fedt, syrer og baser. På den anden side er handskerne ikke at foretrække, når man skal arbejde med organiske opløsningsmidler. Det skyldes, at handskerne ikke er tilstrækkeligt modstandsdygtige overfor opløsningsmidlerne. Handskernes indholdsstoffer kan desuden have miljø- og sundhedsskadende effekter, og derfor bør man så vidt muligt undgå at bruge disse handsker.

 

Lovens krav til ”egnede” handsker

Loven stiller nogle forskellige krav til anvendelse af beskyttelseshandsker, producenter af handsker og til arbejdsgiverne på de arbejdspladser, hvor der er behov for at bruge beskyttelseshandsker.

Ifølge loven skal man anvende egnede, CE mærkede handsker, fx når man arbejder med farlige kemikalier (se afsnit om CE mærkning). Det betyder, at de CE mærkede handsker skal vælges ud fra, hvilke kemikalier man arbejder med, og i hvor lang tid arbejdet står på. Men det er arbejdsgiveren, som skal sørge for, at de handsker, der vælges, opfylder loven, at man som medarbejder har adgang til handskerne, at handskerne bliver brugt, så snart der er behov for det, og at medarbejderne instrueres i at bruge dem.