Sundhedsfremme

Hvad er sundhedsfremme?

Sundhedsfremme defineres af Sundhedsstyrelsen som:

Sundhedsrelaterede aktiviteter, rammer og processer, der fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden”.

Det vil sige aktiviteter, hvorved man opnår nogle ønskværdige tilstande og processer i relation til sundhed og trivsel.
Traditionelt set drejer sundhedsfremmende aktiviteter sig om at styrke bevidstheden om den risiko, der er forbundet med rygning, alkohol, fedme, fysisk inaktivitet og stress.

Hvordan tilgår vi sundhedsfremme på arbejdspladsen?

I et arbejdsmiljøperspektiv opfatter vi sundhedsfremme, som en koordineret indsats på en række områder. Både enkelvist og tilsammen har aktiviteterne betydning for medarbejdernes adfærdsmønstre (fx brug af personlige værnmidler) og arbejdsmiljø (fx koncentrationen af farlige kemikalier og derigennem deres sundhed og trivsel.

Mere konkret betyder det, at udover et fokus på medarbejdernes adfærd og livsstil, handler indsatsen om at forbedre deres mentale sundhed, deres sociale velbefindende og de påvirkninger, medarbejderne udsættes for i løbet af en arbejdsdag. Det kan fx være påvirkning fra kemikalier, støj og ensidige arbejdsrutiner – kemisk APV.

De konkrete sundhedsfremmende indsatser udvikles med udgangspunkt i og målrettes:

  • de problematikker, muligheder og barrierer, som kendetegner den enkelte arbejdsplads
  • forskellige niveauer i organisationen – herunder medarbejdere og ledere, deres aktive deltagelse og samarbejde om de sundhedsfremmende tiltag.