pH værdi

Hvad er en pH værdi?

En pH værdi, for fx et rengøringsmiddel, siger noget om produktets surhedsgrad, dvs. hvorvidt det er surt, basisk eller neutralt. Er produktets pH værdi lavere end 7, så er den sur (syre), og er den højere end 7, så er produktet basisk.

Syrer bruges ofte til at fjerne kalk eller ætse i metal, mens baser ofte blandes i rengøringsmidler, da de er gode til at opløse fedtstoffer.
Både syrer og baser er i varierende grad irriterende eller ætsende ved kontakt med hud og øjne. I værste fald kan en syre fx give vedvarende skader på huden og i øjnene.

Det er vigtigt at benytte korrekte værnemidler, når du arbejder med fx syre, så du ikke får fx øjenskader.