Aerosoler

Hvad er aerosoler?

Aerosoler er små luftbårne partikler eller dråber med en diameter mindre end 1 μm (mikrometer = 10 −6 m). Aerosoler kan bestå af fx sod, støvpartikler eller smådråber af faste eller flydende stoffer.

Aerosoler forekommer både naturligt og menneskeskabt. Siden industrialiseringens start er forureningen med drivhusgassen CO2 steget væsentligt. I forhold til mange andre lande har Danmark en relativ lav luftforurening – fordi det blæser relativt meget i Danmark. Hurra for det.

Naturlige aerosoler

De naturlige aerosoler, der findes i luften stammer bl.a. fra salt fra havet, jordstøv, vulkaner og skovbrande. Partiklerne er relativt store og anses ikke for at være specielt sundhedsskadelige. Dog kan naturlige partikler have indvirkning på klimasystemet.

Menneskeskabte aerosoler

De aerosoler som det industrialiserede samfund har skabt kommer primært fra biler, fly, brændeovne og partikler fra bilens bremser, dæk og slid på vejene.

Aerosoler er sundhedsskadelige, da de igennem deres form som tåge eller små faste partikler kan optages igennem både luftveje og ved hud- og øjenkontakt.
Da aerosolpartiklerne er meget små og fint fordelte, kan de nå langt ned i lungerne, hvis de indåndes. Aerosolerne kan give luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme, allergi og kræft.
Udover den fysiske påvirkning af lungevævet vil en eksponering også kunne medføre et indtag af det eventuelle indhold af sundhedsskadelige kemikalier i aerosolpartiklerne.

Spraydåser

Det er typisk produkter som f.eks. maling, bremserens og rustbeskyttelse på spraydåser, der indeholder aerosoler. Disse spraydåser benyttes ofte i auto- og byggebranchen. Når du benytter disse produkter, skal du være særligt opmærksom på, om produktet er mærket korrekt i henhold til produktets farlighed og funktion. Spraydåsen skal mærkes i henhold til CLP-forordningen. Dine fareetiketter skal være efter gældende lovgivning med korrekt information, faremærke og størrelse.

Hos Mediator har vi erfarne rådgivere, som har arbejdet inden for området gennem flere år. Du er velkommen til at kontakte Mediator A/S – info@mediator.as – tlf. 75540824. Vi sidder klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål.