 |
NYHEDER |
Mediator.as holder sig løbende ajour med relevant lovgivning i Danmark og EU.
Nedenstående viser de lovændringer der har relevans indenfor kemiske stoffer i Danmark.
Har du konkrete spørgsmål eller ønsker du at abonnere på vores lovservice, kontakt os venligst på tlf. 75 54 08 24
eller send os en mail på info@mediator.as |
|
13.02.2012
Ny liste med klassificering af farlige kemiske stoffer.
Som en vigtig milepæl i forbindelse med CLP har kemikalieagenturet (ECHA) netop offentliggjort en industriliste (database) med klassificeringer af over 90.000 farlige kemiske stoffer.
På baggrund af rapporteringer fra industrille virksomheder rummer databasen bl.a. oplysninger om stoffernes sundheds- og miljøfarer. Databasen vil derfor give større gennemsigtighed, når farlige kemiske stoffer vurderes til gavn for mennesker og miljø.
ECHA har ikke foretaget kvalitetskontrol på de oplysninger, som fremgår af databasen, men kan konstatere, at mange kemiske stoffers farlighed vurderes forskelligt af forskellige virksomheder. Derfor vil ECHA oprette en IT-platform, som giver virksomheder mulighed for dels at diskutere deres valg af kemikalieklassificering, og dels at nå til enighed om klassificeringerne.
ECHA vil løbende opdatere databasen.
|
|
15.02.2012
Ændringsforordning: “REGULATIONS - COMMISSION REGULATION (EU) No 125/2012 of 14 February 2012
amending Annex XIV to Regulation (EC) No 1907/2006 of the European Parliament and of the Council on the Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals (‘REACH’)”.
Forordningen betyder, at der er tilføjet otte nye stoffer til REACH bilag XIV. Dvs. at disse stoffer kræver godkendelse før, at de må anvendes. De otte stoffer, der er tale om er:
Diiobutylphthalat (DIBP)
Diarsentrioxid
Diarsenpentaoxid
blychromat
bly sulfochromat gul (C.I. pigment yellow 34)
bly chromat molybdat sulfat rød (C.I.pigment red 104)
tris(2-chloroethyl)phosphat (TCEP)
2,4-dinitrotoluen (2,4 DNT)
Ikræfttrædelse
14.02.2012
|
|
23.12.2011
Bekendtgørelse om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr1.
Bekendtgørelse fastsætter regler for markedsføring, produktion, import, affaldshåndtering og informations- samt oplysningspligt vedrørende elektrisk og elektronisk udstyr.
Bekendtgørelsen stiller en række krav til producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr. Kravene angår bl.a. registrering i producentansvarsregistret, affaldshåndtering, finansiel sikkerhedsstillelse og informations- og oplysningspligt omkring udstyr til husholdningsbrug.
Hertil stilles der krav til kommunalbestyrelsen om etablering indsamlingsordninger for det elektriske og elektroniske affald, omvendt skal slutbrugerne af udstyret benytte sig af ordningerne.
Bekendtgørelse nr. 362 af 6. april 2010 om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Elektronikaffaldsbekendtgørelsen) ophæves, jf. dog stk. 3. Stk. 3. § 3, stk. 1, nr. 12, i bekendtgørelse nr. 362 af 6. april 2010 finder fortsat anvendelse indtil den 1. juni 2015.
Ikræfttrædelse
01.01.2012 (01.06.2015)
|
|
23.12.2011
Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner Miljøministeriet.
Bekendtgørelsen fastsætter regler for kortlægning af ekstern støj, fra visse infrastrukturanlæg og fra større byområder, samt regler for udarbejdelse af støjhandlingsplaner for disse anlæg og byområder.
Bekendtgørelse nr. 51 af 12. januar 2011 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner ophæves.
Ikræfttrædelse
02.01.2012
|
|
24.12.2011
Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.
Bekendtgørelsen fastsætter regler for visse tanke, med tilhørende rørsystemer og pipelines, og visse olierørledninger, anvendt til opbevaring eller transport af olieprodukter samt dampe af disse. Hertil finder bekendtgørelsen anvendelse på nogle listevirksomheder.
Når fabrikanter og importører har opnået typegodkendelse fra PUFO, skal de udarbejde en tankattest for den tanktype, som er godkendt, og de skal sikre, at hver typegodkendt tank er påført tydelige og permanente mærkeskilte.
Derudover udstikker bekendtgørelsen særlige krav i forbindelse med etablering, salg, reparation, kontrol, nedgravning og sløjfing af både tanke, anlæg og pipelines.
Bekendtgørelse nr. 259 af 23. marts 2010 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines ophæves.
Ikræfttrædelse
01.01.2012 (01.07.2012)
|
|
21.12.2011
Bekendtgørelse om offentlighedens inddragelse ved udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet.
Bekendtgørelsen fastsætter regler for inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse eller revision af den nationale affaldshåndtering. Reglerne fastsættes i forlængelse af lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som er ændret ved lov nr. 1273 af 21. december 2011.
Forinden planer eller programmer omkring affaldshåndtering iværksættes, skal Miljøstyrelsen høre offentligheden. Derfor skal styrelsen foretage offentlig annoncering af forslag til planer eller programmer.
Bekendtgørelse nr. 1621 af 20. december 2010 om offentlighedens inddragelse ved udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet ophæves.
Ikræfttrædelse
02.01.2012
|
|
28.12.2011
Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe.
Bekendtgørelsen fastsætter nogle regler for indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods på alle typer af skibe.
Skibe i danske havne må ikke transportere eller laste farligt eller forurenende gods uden forudgående erklæring til skibsføreren eller operatøren. Hertil gælder, at skibe med farligt eller forurenende gods fra havne uden for EU, som er på vej til en dansk havn, skal være i besiddelse af en erklæring fra afskiberen med de påkrævede oplysninger, jf. bekendtgørelsen.
Indberetning af farligt eller forurenende gods om bord skal ske til Søværnets Operative Kommando inden skibets afgang.
Bekendtgørelse nr. 1286 af 24. november 2010 om indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe ophæves.
Ikræfttrædelse
03.01.2012
|
|
24.12.2011
Bekendtgørelse om miljøzoner (Miljøzonebekendtgøre.
I bekendtgørelsen fastsættes regler for miljøzoner.
Visse kommuner kan træffe beslutninger om at etablere miljøzoner for varebiler. I øvrige kommuner kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at etablere miljøzoner for lastbiler, busser og varebiler, såfremt at offentligheden først har haft mulighed for at udtale sig om miljøzoneplanerne.
Bekendtgørelse nr. 701 af 24. juni 2011 om miljøzoner ophæves.
Ikræfttrædelse
02.01.2012
|
|
24.12.2011
Bekendtgørelse om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter.
Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter og regler for behandling af godkendelsessager. Dette sker på baggrund af § 33, stk. 2 og 3, § 48 og § 61, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009, som er ændret ved lov nr. 423 af 10. maj 2011 og lov nr. 1273 af 21. december 2011.
En ny hurtigfærgerute må ikke etableres, før at den er godkendt. Ansøgning om godkendelse skal være skriftlig, på dansk og med en række påkrævede oplysninger. Herefter indsendes den til Søfartsstyrelsen. Hertil kan Miljøstyrelsen anmode om yderligere redegørelser, såfremt at den planlagte rute vil passere gennem farvandsområder, som det formodes, at hurtigfærgen har væsentlig indvirkning på. I de tilfælde foretager Miljøstyrelsen offentlig annoncering af oplysninger om bl.a. ansøgningen og efterfølgende af styrelsens vurdering.
Bekendtgørelse nr. 821 af 23. oktober 1997 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter ophæves.
Ikræfttrædelse
02.01.2012
|
|
24.12.2011
Bekendtgørelse om emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak.
Bekendtgørelsen fastsætter nogle regler for emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak.
Fra år 2010 må de årlige samlede emissioner af svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak i Danmark ikke overstige de emissionslofter, der er anført i direktivet.
Det påhviler Miljøstyrelsen at kontrollere, at emissionerne af disse stoffer ikke overskrider de nævnte emissionslofter.
Miljøstyrelsen skal udarbejde programmer for gradvist at mindske emissioner af de nævnte stoffer. Forslag til og vedtagelse af programmerne skal annonceres offentligt.
Hertil skal årlige emissionsopgørelser og emissionsfremskrivninger udarbejdes og ajourføres af Miljøstyrelsen.
Bekendtgørelse nr. 21 af 8. januar 2003 om emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak ophæves.
Ikræfttrædelse
02.01.2012
|
|
24.12.2011
Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten.
Bekendtgørelsen fastsætter nogle regler for vurdering og styring af luftkvaliteten. Dette sker på baggrund af § 14, stk. 2, § 79, stk. 2 og 3, og § 80, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som er ændret ved lov nr. 1273 af 21. december 2011.
Bekendtgørelsen omfatter stofferne:
1) Svovldioxid (SO2).
2) Nitrogendioxid (NO2).
3) Nitrogenoxider (NOx).
4) Partikler (PM10 og PM2,5).
5) Bly (Pb).
6) Ozon (O3).
7) Benzen.
8) Kulilte/ Carbonmonoxid (CO).
9) Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH).
10) Cadmium (Cd).
11) Arsen (As).
12) Nikkel (Ni).
13) Kviksølv (Hg)
Bekendtgørelsen stiller krav til Miljøstyrelsens vurdering af luftkvaliteten, godkendelse af målesystemer, sikring af målingernes nøjagtighed, analyse af vurderingsmetoder, koordinering/planlægning på eget område, samarbejde med andre medlemsstater samt Kommissionen og videregivelse af oplysninger til offentligheden.
Bekendtgørelse nr. 851 af 30. juni 2010 om vurdering og styring af luftkvaliteten ophæves.
Ikræfttrædelse
02.01.2012
|
|
24.12.2011
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om begrænsning af import, salg samt fremstilling til eksport inden for EU og til EFTA-lande af person- og varebiler m.v., der indeholder visse farlige stoffer.
Bekendtgørelsen præsenterer nogle ændringer i bekendtgørelse nr. 1257 af 11. december 2008 om begrænsning af import, salg samt fremstilling til eksport inden for EU og til EFTA-lande af person- og varebiler m.v., der indeholder visse farlige stoffer, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 822 af 26. juni 2010.
Ikræfttrædelse
31.12.2011
|
|
28.12.2011
Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.
Bekendtgørelsen drejer sig om anlæg, der forbrænder affald og fastsætter i den forbindelse nogle regler.
Reglerne vedrør indretning og drift af forbrændingsanlæg samt medforbrændingsanlæg, ligesom at bekendtgørelsen supplerer bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed. Ansvarlige er personer med ansvar for at udforme, udstyre, opføre eller drive anlægget, samt personer som har ansvar for at foretage de påkrævede analyser, målinger, beregninger, kontroller og afrapporteringer.
Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald ophæves.
Ikræfttrædelse
02.01.2012
|
|
20.12.2011
Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt gods via skibsmeldesystemet SOUNDREP.
Bekendtgørelsen fremsætter bestemmelser omkring indberetning af oplysninger om farligt gods til skibsmeldesystemet SOUNDREP, der virker til sikring af skibsfarten og miljøet i sundet samt lufttrafikken til og fra Københavns Lufthavn.
Danske og udenlandske skibe med farligt gods skal inden passage af SOUNDREP-rapporteringslinjen afsende en obligatorisk SOUNDREP-rapport til SOUNDREP med oplysninger om ladningen i overens-stemmelse med kravene i det obligatoriske skibsmeldesystem SOUNDREP (jf. resolution MSC.314(88)).
Kravet om indberetning om farligt gods fraviges, når sådanne oplysninger allerede er indberettet i over-ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF, som er ændret ved direktiv 2009/17/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fælles-skabet (overvågningsdirektivet), der i artikel 13 fastlægger indberetningspligt for skibe, der afgår eller anløber en EU-havn.
Ikræfttrædelse
01.01.2012
|
|
12.12.2011
Bekendtgørelse om affald .
Bekendtgørelsen omfatter bestemmelser for håndtering af affald, der ikke er reguleret af anden lovgivning, samt;
• klassificering af affald
• planlægning om affald
• regulativer om affald, ordninger for affald
• data om affald
• gebyrer for affald
• brug af affaldssystemer
• mærkning af affald
• anvisning af affald
• anmeldelse af affald
• godkendelse og registrering af affaldsbehandlingsanlæg
• indsamlere af affald
• benchmarking af affaldsbehandlingsanlæg m.v.
Bekendtgørelsen omfatter bl.a. virksomheders håndtering af både farligt og ufarligt affald, men omfatter ikke håndtering af og planlægning for restprodukter fra røggasrensning på kraftværker baserede på fossile brændsler.
Bekendtgørelse nr. 224 af 7. marts 2011 om affald ophæves, jf. stk. 3.
Ikræfttrædelse
01.01.2012 (01.07.2012)
|
|
01.12.2011
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer.
Bekendtgørelsen fremsætter ændring i listen over EU-grænseværdier for ehvervsmæssig eksponering for visse stoffer og materialer.
Ikræfttrædelse
16.12.2011
|
|
08.12.2011
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kosmetiske produkter .
Bekendtgørelsen omhandler primært anvendelse af sort henna og de sundhedsmæssige risici, der er forbundet hermed.
Ændringen beror på en tilpasning af bilag II og III til den tekniske udvikling.
Ikræfttrædelse
03.01.2012
|
|
08.12.2011
Bekendtgørelse om undtagelse fra risikobaseret tilsyn for virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat.
Bekendtgørelsen fastsætter regler omkring risikobaseret tilsyn for arbejdsmiljøcertificerede virksomheder.
Der foretages ikke risikobaseret tilsyn hos arbejdsmiljøcertificerede virksomheder.
Ikræfttrædelse
01.01.2012
|
|
08.12.2011
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anerkendelse af DS/OHSAS 18001 mv. som dokumentation for et godt arbejdsmiljø.
Bekendtgørelsen angår bestemmelse om definitionsændring i forbindelse med dokumentation af et godt arbejdsmiljø.
Ikræfttrædelse
01.01.2012
|
|
15.12.2011
Bekendtgørelse om begrænsning af import, salg og anvendelse af biocidholdig bundmaling.
Bekendtgørelsen stille krav i forhold til import, salg og anvendelse af biocidholdig bund-maling til både i ferske og salte vande.
Bekendtgørelse nr. 1215 af 10. december 2008 om begrænsning af import, salg og anvendelse af biocidholdig bundmaling ophæves
Ikræfttrædelse
01.01.2012
|
|
08.12.2011
Bekendtgørelse om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø m.v.
Smiley-ordningen indføres som en ekstern offentliggørelse/synliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø med en grøn, gul, rød smiley eller en kronesmiley. Offentliggørelse sker på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Virksomheder, der har opnået et anerkendt godt arbejdsmiljø (via arbejdsmiljøcertificering eller akkrediteret certificering efter bekendtgørelse om anerkendelse af DS/OHSAS 18001), har ret til at få offentliggjort en kronesmiley.
Virksomheder kan bestille et risikobaseret tilsyn hos Arbejdstilsynet.
Bekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2007 om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø (Smiley-ordning) ophæves.
Ikræfttrædelse
01.01.2012
|
|
28.11.2011
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø.
Betjeningen af naturgasanlæg kun må foretages af personer, som har bevis for, at de har gennemført en uddannelse i overensstemmelse med naturgasselskaberne forskrifter.
Ikræfttrædelse
01.01.2012
|
|
28.11.2011
Bekendtgørelse om om ændring af bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).
Bekendtgørelsen stiller krav til den uddannelsesmæssige baggrund hos personer, der arbejder med epoxy og isocyanater.
Arbejde med epoxy og isocyanater kun må udføres af personer, der er i besiddelse af bevis for, at de har gennemført en uddannelse i overensstemmelse med bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser. Bestemmelsen gælder ikke ved fremstilling af stofferne eller materialerne.
Ikræfttrædelse
01.01.2012
|
|
28.11.2011
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.
Arbejde med stofferne, materialerne og arbejdsprocesserne, nævnt i bekendtgørelsens bilag 1 og 2, må kun udføres af personer, der har bevis på, at de har gennemført en uddannelse i overensstemmelse med bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser.
Ikræfttrædelse
01.01.2012
|
|
28.11.2011
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om asbest.
Personer, beskæftiget med arbejde nævnt i bekendtgørelsens § 26, stk. 1, skal have gennemgået en uddannelse og være i besiddelse af et uddannelsesbevis i overensstemmelse med bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser.
Ikræfttrædelse
01.01.2012
|
|
28.11.2011
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Bestemmelse omkring at arbejde med opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser (over 3 meter høje) samt skorstene- og rygningsstilladser ophængt i kældre kun må udføres af uddannede personer med uddannelseseksamensbevis i overensstemmelse med bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser.
Stilladser (mindre end 3 meter høje) samt skorstens- og rygningsstilladser og stilladser ophængt i kæder må kun opstilles, ændres og nedtages af personer, der har modtaget en særligt fyldestgørende instruktion herom.
Ikræfttrædelse
01.01.2012
|
|
04.11.2011
Bekendtgørelse om erklæringsafgivelse, kontrol, inspektioner m.v. i medfør af De Forenede Nationers konvention om forbud mod kemiske våben.
Bekendtgørelsen opstiller krav til; fremstilling af liste 1-kemikalier, import og eksport af liste 1-, 2- og 3-kemikalier samt Indberetning af oplysninger om liste 1-, 2- og 3-kemikalier til Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Ikræfttrædelse
11.11.2011
|
|
28.11.2011
Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser.
Bekendtgørelsen beskriver i hvilke situationer, man skal have gennemført en uddannelse eller aflagt en prøve, før at man må udføre arbejde, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom i henhold til § 41 i lov om arbejdsmiljø. Dvs. personer som arbejder med;
• kraner, gaffelstabler, gaffeltruck, teleskoplæssere, opstilling af stilladser, eleva-torer mv.,
• asbestholdige materialer og asfaltmaterialer
• epoxy og isocyanater
• styren og polyesterstøbning
• kedelpasning og kølemontage
• svejsning, termisk skæring og slibning i tilknytning hertil
Det beskrives, hvilke kvalifikationer, man skal være i besiddelse af efter endt uddannelse eller aflagt prøve og i hvilke situationer, hvor kravet om uddannelse eller aflagt prøve kan fraviges.
Ikræfttrædelse
01.01.2012
|
24.11.2011
Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af stoffer og blandinger. (nr. 1075).
Bekendtgørelsen er alene en teknisk og juridisk tilpasning til CLP og omfatter de regler som allerede er kendt, herunder bl.a. klassificering for ozonlaget samt skærpede regler for sensibiliserende stoffer
Bekendtgørelsen ophæver bekendtgørelse nr. 50 af 12. januar 2011 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Som en følge af ændringer i kemikalieloven er den hidtil gældende bekendtgørelse ændret sådan, at betegnelsen "kemiske stoffer og produkter" alle steder i bekendtgørelsen er erstattet af betegnelsen "stoffer og blandinger".
Ikræfttrædelse
30.11.2011 |
22. 11.2011
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem. (nr. 1073).
Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler for de begrænsninger der er gældende med hensyn til de generelle arbejdsmiljøregler når virksomhedens ansattet udfører arbejde for virksomheden i de ansattes eget hjem. Disse begrænsninger vedrører i nærmere angivet omfang de gældende regler om indretningen af faste arbejdsteder, reglerne om arbejde ved skærmterminaler, reglerne om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde samt arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn, hvis den ansattes arbejde udføres som familiepleje i form af døgnpleje.
"Med bekendtgørelse nr 1073 er bekendtgørelse nr 247 af 2. april 2003 om begrænsninger i anvendelsen af lov om
arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem blevet ændret. Ændringerne indebærer, at der hermed er sket en opdatering af bekendtgørelsen med hensyn til de gældende bestemmelser om samarbejde om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen."
Ikræfttrædelse
01.01.2012 |
28.06.2011
Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. bestemmelser som indebærer, at national vejtransport af farligt gods skal ske i overensstemmelse med 2011-udgaven af den europæiske konvention om international transport af farligt gods af vej (ADR-konventionen). Endvidere fastsætter bekendtgørelsen særlige bestemmelser om transportdokumenter, om godkendelse af tanke og køretøjer, om emballage, om uddannelse af personale og om tvangsruter m.v. ADR-konventionen er gengivet i bilag 1 til bekendtgørelsen og herudover er der i bilagene bl.a. særlige bestemmelser om vejtransport af farligt gods der skal følge tvangsruter i tættere bebygget område og om national vejtransport af affald, der indeholder farligt gods, når vejtransporten udføres af køretøjer der er registreringspligtige i Danmark.
Ikræfttrædelse
02.07.2011 |
24.06.2011
Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler
Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om godkendelse, anmeldelse og klassificering af bekæmpelsesmidler samt om emballering og mærkning af plantebeskyttelsesmidler og biocidmidler. Herudover fastsætter bekendtgørelsen bestemmelser om salg, anvendelse, opbevaring og forsøgsmæssig afprøvning af sådanne midler. Endvidere er der i bekendtgørelsen bestemmelser om betaling af halvårlige gebyrer ved salg af giftige eller meget giftige bekæmpelsesmidler og om betaling af gebyrer til godkendelsesmyndigheden i forbindelse med myndighedernes hehandling af sager om godkendelse af bekæmpelsesmidler. I bilagene til bekendtgørelsen er der fastsat detaljerede bestemmelser vedrørende klassificering og farebetegnelser for bekæmpelsesmidler samt regler vedrørende fareetiketter og advarselstavler, herunder særlige faresymboler for bier. Endvidere er der i bilagene fastsat bestemmelser om indholdet i ansøgninger om godkendelse af bekæmpelsesmidler, ligesom der i bilagene er anført en række bestemmelser som er gjort gældende i henhold til forskellige EU-direktiver vedrørende bekæmpelsesmidler. (plantebeskyttelsesmiddeldirektivet og biociddirektivet m.fl.).
Konkrete krav:
Bekæmpelsesmidler skal være godkendte før salg, import eller anvendelse. Afgørelse om godkendelse træffes af Miljøstyrelsen. Endvidere er der i bekendtgørelsen fastsat foskellige krav til uddannelse af personer der anvender forskellige former for bekæmpelsesmidler erhvervsmæssigt ligesom bekendtgørelsen indeholder krav vedrørende mærkning og emballering af bekæmpelsesmidler.
Ikræfttrædelse
29.07.2011 |
16.06.2011
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
Bekendtgørelsen om tekniske hjælpemidler har til formål at sikre, at tekniske hjælpemidler er indrettet således, at de ikke indebærer risiko for sikkerhed eller sundhed, når de installeres, vedligeholdes og anvendes i overensstemmelse med deres bestemmelse.
Ikræfttrædelse
15.12.2011 |
14.06.2011
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
Lov om arbejdsmiljø fastsætter generelle regler vedrørende arbejdsmiljøet herunder er der i loven fastsat regler for arbejdets udførelse, arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, hvileperioder og fridøgn, unges arbejde og lægeundersøgelser m.v. Endvidere er der i loven fastsat regler om, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkelte virksomhed skal varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte.
Ikræfttrædelse
01.01.2012 |
24.05.2011
Miljøstyrelsen har udsendt en ændrings bekendtgørelse til bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler.
Bekendtgørelse nr. 242 af 18. marts 2011 om bekæmpelsesmidler fastsætter bestemmelser om godkendelse, anmeldelse og klassificering af bekæmpelsesmidler samt om emballering og mærkning af plantebeskyttelsesmidler og biocidmidler. Herudover fastsætter bekendtgørelsen bestemmelser om salg, anvendelse, opbevaring og forsøgsmæssig afprøvning af sådanne midler. Endvidere er der i bekendtgørelsen bestemmelser om betaling af halvårlige gebyrer ved salg af giftige eller meget giftige bekæmpelsesmidler og om betaling af gebyrer til godkendelsesmyndigheden i forbindelse med myndighedernes hehandling af sager om godkendelse af bekæmpelsesmidler. I bilagene til bekendtgørelsen er der fastsat detaljerede bestemmelser vedrørende klassificering og farebetegnelser for bekæmpelsesmidler samt regler vedrørende fareetiketter og advarselstavler, herunder særlige faresymboler for bier. Endvidere er der i bilagene fastsat bestemmelser om indholdet i ansøgninger om godkendelse af bekæmpelsesmidler, ligesom der i bilagene er anført en række bestemmelser som er gjort gældende i henhold til forskellige EU-direktiver vedrørende bekæmpelsesmidler. (plantebeskyttelsesmiddeldirektivet og biociddirektivet m.fl.)
Ikræfttrædelse
28.05.2011 |
09.05.2011
Miljøstyrelsen har udsendt en bekendtgørelse om tilskud til ansøgninger om godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler.
Bekendtgørelsen har til formål at fremme indsendelse af ansøgninger om at få alternative plantebeskyttelsesmidler godkendt i Danmark. I forlængelse heraf er der i bekendtgørelsen fastsat bestemmelser om en ordning som indebærer, at der ved Miljøstyrelsen kan ansøges om tilskud ftil ansøgninger om godkendelse af sådanne plantebeskyttelsesmidler. Der kan gives tilskud til projekter, hvis hovedformål er at opnå:
1) vejledning af mindre erfarne ansøgere i ansøgningsprocessen, herunder udgifter til ekstern konsulentbistand,
2) fremskaffelse af krævede data (fx via laboratorie- eller feltforsøg) enten hos ansøger eller hos eksterne forsøgsudbydere,
3) erhvervelse af databeskyttede data, og
4) øvrige tiltag, der fremmer indsendelse af ansøgninger om godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler
Ved afgørelse om tildeling af tilskud lægges der bl.a. vægt på, om ansøgningen
1) har potentiale for sundheds- eller miljøforbedringer i forhold til den eksisterende plantebeskyttelsespraksis, der f.eks. udøves i jordbruget og på rekreative arealer,
2) har teknologisk nyhedsværdi,
3) forventes at kunne øge det økologisk dyrkede areal,
eller
4) bidrager til at sikre eller øge økologiske land- og
havebrugsproducenters konkurrenceevne.
Der kan gives tilskud på indtil 60 % af de
tilskudsberettigede udgifter.
og tilskudsprocenten kan hæves med op til 20 % til små- og mellemstore virksomheder, der er omfattet af EU's definition af ""mikrovirksomheder, små- og mellemstore virksomheder"".
Ikræfttrædelse
19.05.2011 |
17.05.2011
Arbejdstilsynet har udsendt bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse for sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.
"Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om anvendelse, udformning og vedligeholdelse m.m. af sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning som anvendes i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet. I bilagene til bekendtgørelsen er der fastsat særlige forskrifter for udformning, anvendelse og vedligeholdelse m.m. for:
1) Sikkerhedsskilte
2) Lydsignaler
3) Lyssignaler
4) Mundtlige anvisninger
5) Tegngivning
6) Afmærkning af visse beholdere og rørsystemer.
7) Afmærkning af ildslukningsmateriel
8) Afmærkning af forhindringer og steder, der frembyder fare, samt færdselsveje"
Ikræfttrædelse
31.05.2011 |
17.05.2011
Arbejdstilsynet har udsendt bekendtgørelse om grænseværdier.
Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om grænseværdiere for luftforureningen i den luft der kan indåndes på arbejdspladsen og for den biologisk eksponeringsværdi, der fremkommer ved måling af et stof i blod eller urin. Grænseværdierne for luftforurening er fastsat i bekendtgørelsens bilag 2 mens grænseværdier for biologisk eksponering er fastsat i bilag 3.
Ikræfttrædelse
31.05.2011 |
17.05.2011
Arbejdstilsynet har udsendt bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelsen om unges arbejde.
Bekendtgørelsen om unges arbejde har til formål at sikre, at der ved valg af arbejdsopgaver og ved arbejdets tilrettelæggelse, skal drages omsorg for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.ved enhver beskæftigelse af unge, som er under 18 år.
Ikræfttrædelse
31.05.2011 |
17.05.2011
Arbejdstilsynet har udsendt bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse.
Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse har til formål at sikre, at arbejdet planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bekendtgørelsens bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. I forlængelse heraf er der i bekendtgørelsen bl.a. fastsat bestemmelser om, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen.
Ikræfttrædelse
31.05.2011 |
11.04.2011
Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter og forskellige andre love.
Loven har til formål at forebygge sundhedsfare, unødvendig miljøbelastning og miljøskade i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af kemikalier. I den forbindelse skal loven bl.a. sikre, at der tilvejebringes fornødne oplysninger om kemikalier, der sælges i Danmark, og sikre, at der kan foretages regulering af salg og anvendelse af de kemiske stoffer og produkter, som er eller på grundlag af foreliggende undersøgelser eller erfaringer formodes at være farlige for sundheden eller skadelige for miljøet. I forlængelse heraf er der i loven bl.a. fastsat bestemmelser om klassificering, emballering, mærkning og opbevaring af kemikalier, om salg af giftige stoffer og blandinger og om begrænsning i eller forbud mod salg, import og anvendelse af bestemte stoffer eller blandinger.
Konkrete krav:
Dele af lov nr. 294 trådte i kraft den 13. april 2011, mens andre dele af loven først træder i kraft den 14. juni 2011.
Ikræfttrædelse
Dele af lov nr. 294 trådte i kraft den 13. april 2011, mens andre dele af loven først træder i kraft den 14. juni 2011. |
24.03.2011
Bekendtgørelse om begrænsning af import og salg samt fremstilling til eksport inden for EU af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige stoffer.
Bekendtgørelse omfatter import og salg samt fremstilling til eksport inden for EU af elektrisk og elektronisk udstyr samt reservedele hertil., hvis udstyret hører under følgende produktkategorierne:
1. Store husholdningsapparater
2. Små husholdningsapparater
3. It- og teleudstyr
4. Forbrugerudstyr
5. Belysningsudstyr, herunder elektriske pærer og lysarmaturer i husholdninger
6. Elektrisk og elektronisk værktøj (undtagen stort stationært industriværktøj)
7. Legetøj og fritids- og sportsudstyr
8. Salgsautomater
Konkrete krav:
Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om,at import og salg af elektrisk og elektronisk udstyr og reservedele hertil er forbudt fra den 1. juli 2006, hvis udstyret indeholder bly, kviksølv, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler (PBB) eller polybromerede diphenylethere (PBDE) i homogene materialer i koncentrationer over 0,1 vægtprocent, eller cadmium i homogene materialer i koncentrationer over 0,01 vægtprocent. I bekendtgørelsens bilag 2 er der herudover angivet en række undtagelser fra forbuddet, som er gældende for forskellige anvendelser af udstyr og reservedele under nærmere angivne betingelser.
Ikræfttrædelse
01.05.2011 |
18.03.2011
Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler
Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om godkendelse, anmeldelse og klassificering af bekæmpelsesmidler samt om emballering og mærkning af plantebeskyttelsesmidler og biocidmidler. Herudover fastsætter bekendtgørelsen bestemmelser om salg, anvendelse, opbevaring og forsøgsmæssig afprøvning af sådanne midler. Endvidere er der i bekendtgørelsen bestemmelser om betaling af halvårlige gebyrer ved salg af giftige eller meget giftige bekæmpelsesmidler og om betaling af gebyrer til godkendelsesmyndigheden i forbindelse med myndighedernes hehandling af sager om godkendelse af bekæmpelsesmidler. I bilagene til bekendtgørelsen er der fastsat detaljerede bestemmelser vedrørende klassificering og farebetegnelser for bekæmpelsesmidler samt regler vedrørende fareetiketter og advarselstavler, herunder særlige faresymboler for bier. Endvidere er der i bilagene fastsat bestemmelser om indholdet i ansøgninger om godkendelse af bekæmpelsesmidler, ligesom der i bilagene er anført en række bestemmelser som er gjort gældende i henhold til forskellige EU-direktiver vedrørende bekæmpelsesmidler. (plantebeskyttelsesmiddeldirektivet og biociddirektivet m.fl.).
Konkrete krav:
Bekæmpelsesmidler skal være godkendte før salg, import eller anvendelse. Afgørelse om godkendelse træffes af Miljøstyrelsen. Endvidere er der i bekendtgørelsen fastsat foskellige krav til uddannelse af personer der anvender forskellige former for bekæmpelsesmidler erhvervsmæssigt ligesom bekendtgørelsen indeholder krav vedrørende mærkning og emballering af bekæmpelsesmidler.
Ikræfttrædelse
31.03.2011 |
24.02.2011
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kosmetiske produkter (kosmetikbekendtgørelsen)
Formålet med kosmetikbekendtgørelsen er at sikre, at kosmetiske produkter, der markedsføres i Danmark, ikke er til skade for menneskets sundhed, ligesom bekendtgørelsen skal sikre, at kosmetiske produkter ikke markedsføres under omstændigheder, der er egnet til at vildlede brugerne med hensyn til produktets anvendelse eller med hensyn til den risiko, der er forbundet med produktet. Kosmetikbekendtgørelsen trådte i kraft den 22. maj 2006 og er herefter løbende blevet tilpasset nye EU-direktiver ved i alt 14 ændringsbekendtgørelser.
Konkrete krav:
Den nye ændringsbekendtgørelse indebærer, at der hermed er indført et nationalt forbud mod brug af propyl- og butylparaben, deres isoformer og salte, som konserveringsmiddel i kosmetiske produkter til børn under 3 år.
Ikræfttrædelse
15.03.2011 |
02.02.2011
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om markedsføring og mærkning af flygtige organiske forbindelser i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering
Bekendtgørelsen fastlægger bl.a. et forbud mod markedsføring, hvis de produkter der ønskes markedsført har et indhold af flygtige organiske forbindelser (VOC), der overskrider grænseværdierne i bekendtgørelsens bilag 2 for maksimalt VOC-indhold i bygningsmalinger og -lakker og i produkter til autoreparationslakering. VOC-indholdet i de nævnte produkter skal fastlægges i henhold til de analysemetoder, der er angivet i bekendtgørelsens bilag 3. Med bekendtgørelse nr 84 om ændring af bekendtgørelsen er kravene til disse analysemetoder blevet ændret.
Konkrete krav:
Bekendtgørelsen fastsætter de krav der er gældende for dokumentation forud for en markedsføring af bygningsmalinger og -lakker samt produkter til autoreparationslakering med indhold af flygtige organiske opløsningsmidler.
Ikræfttrædelse
01.03.2011 |
12.01.2011
Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter
Bekendtgørelsen finder anvendelse i forbindelse med produktion, import og salg af kemiske stoffer og produkter og omhandler i den forbindelse de forpligtigelser der påhviler producenter og importører med hensyn til emballering, mærkning, salg og opbevaring af disse stoffer og produkter.
Bekendtgørelsens regler om import gælder såvel import til videresalg som import til brug i egen virksomhed. Den nye bekendtgørelse er bl.a. udstedt som en følge af, at klassificering, mærkning og emballering af kemiske stoffer efter den 1. december 2010 skal ske efter de gældende EU-regler på området.Bekendtgørelsen ophæver samtidigt bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.
Konkrete krav:
I henhold til bekendtgørelsen skal enhver producent eller importør af et kemisk stof eller produkt forud for salg eller import heraf skaffe sig sådanne oplysninger om stoffets eller produktets egenskaber og virkninger, at den pågældende kan vurdere, om stoffet eller produktet er farligt. Kemiske stoffer, der er optaget på listen over farlige stoffer i Rådets forordning (EF) nr.1272 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, samt kemiske stoffer og produkter, og som opfylder de kriterier som er fastsat i bilag 1 i bekendtgørelsen, betegnes i den forbindelse som farlige. Farlige kemiske stoffer og produkter skal i forlængelse heraf klassificeres i en eller flere af følgende fareklasser: eksplosiv, brandnærende, yderst brandfarlig, meget brandfarlig, brandfarlig, meget giftig, giftig, sundhedsskadelig, ætsende, lokalirriterende, sensibiliserende, kræftfremkaldende, mutagen, reproduktionstoksisk eller miljøfarlig. Bekendtgørelsen indeholder endvidere bestemmelser som indebærer, at enhver der sælger eller importerer et kemisk produkt er ansvarlig for, at produktet er mærket og emballeret i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen. Herudover fastlægger bekendtgørelsen særlige bestemmelser om salg af meget giftige og giftige stoffer og produkter og om opbevaringen af sådanne produkter.
Ikræfttrædelse
01.02.2011 |
| |